Af Erma Bombeck, frit oversat fra engelsk af websidens redaktør

De fleste kvinder bliver mødre ved et uheld, nogle af eget valg, enkelte pga. socialt pres og et par stykker af vane.

Hvert år vil næsten 100.000 kvinder blive mødre til handicappede børn.

Har du nogensinde tænkt over, hvordan mødre til handicappede børn bliver valgt?

Jeg forestiller mig, Gud svævende over jorden mens han vælger sine instrumenter til forplantning med stor omsorg og engagement. Mens han observerer, instruerer han sine engle om at skrive noter i en enorm notesbog

“Lone Hansen; søn. Skytsengel… giv hende Gerard.”

“Sofie Møller; datter. Skytsengel, Cecilia”

“Caroline Kristoffersen; tvillinger. Skytsengel, Matias.”

Til slut siger han et navn til en engel og smiler, “Giv hende et handicappet barn.”

Englen er nysgerrig. “Hvorfor netop hende Gud? Hun er så lykkelig.”

“Netop,” smiler Gud, “Kunne jeg give et handicappet barn til en mor, som ikke kender til latter? Det ville være ondt.”

“Jamen er hun tålmodig?” spørger englen.

“Jeg vil ikke have, at hun er for tålmodig, for så vil hun drukne i et hav af selvmedlidenhed og desparation. Når chokket og vreden er stilnet af, kan hun håndtere det.”

“Jeg iagtog hende idag. Hun har den følelse af selvværd og uafhængighed som er så sjælden og så nødvendig for en mor. Ser du, det barn jeg vil give hende har sin egen verden. Hun skal få hende til at leve i sin verden og det bliver ikke nemt.”

“Men Herre, jeg tror ikke engang hun tror på dig.” Gud smiler, “Pyt med det, det kan jeg ordne. Hende her er perfekt – hun er lige tilpas egoistisk.” Englen gisper – “egoistisk? Er det en fordel?”

Gud nikker. “Hvis hun ikke kan adskille sig selv fra barnet ind imellem, vil hun aldrig overleve. Jo, her er en kvinde, som jeg vil velsigne med et barn der er ikke er perfekt. Hun har ikke erkendt det endnu, men hun er misundelsesværdig. Hun vil aldrig tage et talt ord for givet. Hun vil finde et skridt fantastisk. Når hendes barn siger “mor” for første gang, vil hun stå overfor et mirakel, og hun vil vide det!”

“Jeg vil tillade hende at se de ting jeg ser klart … dumhed, ondskab, fordomme… og lade hende løfte sig over dem. Hun vil aldrig være alene. Jeg vil være ved hendes side hvert minut af hver dag i hendes liv, fordi hun gør mit arbejde så sikkert som hvis hun var her ved min side.”

“Og hvad så med hendes skytsengel?” spørger englen, med blyanten i venteposition.

Gud smiler, “Et spejl er tilstrækkeligt.”