Søvn

Har du prøvet at rejse til et land mod vest med seks eller flere timers tidsforskydning? Synes du, det var svært at holde dig vågen og klar i hovedet om dagen? Så ved du, hvordan en person med Smith-Magenis Syndrom har det… hver dag. De lever med konstant jet-lag på 6 timer eller mere.

Når en person med Smith-Magenis skal indpasses i en normal døgnrytme bliver konsekvensen, at de sover meget afbrudt, har længere vågenperioder og er lysvågne meget tidligt.

“Det er typisk at stå op kl. 3.30 – 4 i vinterhalvåret og mellem kl. 4.30 og 5 om sommeren.”

Derudover er personen normalt vågen 1-4 gange i løbet af natten af forskellig varighed. Til gengæld er en eller flere smålure i løbet af dagen uundværlige, for at personen skal være nogenlunde ligevægtig. Sengetid er typisk mellem kl. 19 og 21.

Forskere har undersøgt, hvad der sker med SMS personer om natten. De har fundet ud af, at SMS personer producerer melatonin i en skæv rytme i forhold til nat og dag. Man siger, at de har en usædvanlig forskudt cirkadian rytme af melatoninniveauet.

 

Skævt søvnhormon

Melatonin er et hormon, som hjælper med at styre kropsrytmer og søvn/vågen cyklus i forhold til dagslyset. Timingen for frigivelse af melatonin er kontrolleret af det indre circadian “ur”.

I hele plante- og dyreriget stiger melatonin niveauet om aftenen, med højdepunkt om natten, for derefter at falde til meget lave værdier i løbet af dagen. Udover det, så påvirker lys kroppen til ikke at producere melatonin i dagtimerne. Hos personer med Smith-Magenis Syndrom er niveauet af melatonin højst om formiddagen og bliver ikke undertrykt af lys. Det vides ikke hvorfor.

Man kan tilføre kroppen melatonin ved at tage melatonin-piller, men det er ikke videnskabeligt bevist, at det giver bedre søvn. Nogle forældre har gode erfaringer med at give melatonin ved sengetid. Det har ingen bivirkninger og giver i nogle tilfælde bedre søvn. Det er en god idé, at kortlægge søvnen i søvn/vågen skemaer eller i en søvndagbog.

 

Læs mere fakta om søvn