Fakta om søvn

Søvn – hvad er normalt?

Udklip fra www.netdoktor.dk omkring tema søvn, skrevet af Poul Jennum, Overlæge, dr. med.

Søvnbehov

Søvn er en fysiologisk nødvendighed for alle levende væsener. Søvn har afgørende betydning for kroppens genopbygning, og mangel på søvn kan både påvirke immunforsvar og kognitive funktioner som hukommelse og indlæring. Enhver, der har oplevet en nat med dårlig søvn, ved hvordan det kan påvirke humør, koncentration og ydeevne.

 

For lidt søvn har store konsekvenser

Børn, der sover for lidt har tilbøjelighed til at være mindre opmærksomme, være irritable, have ringere indlæring, men undersøgelser viser også, at deres helbredstilstand er ringere med tilbøjelighed til overvægt. Hos voksne findes tilsvarende resultater, og langtidsundersøgelser viser at nedsat total søvntid og søvnforstyrrelse øger risikoen for en række sygdomme, og muligvis kan det have negativ indflydelse på livslængden. Nedsat søvn og ringe søvnkvalitet medfører øget træthed om dagen med påvirket dagfunktion. Yderligere kan det have indflydelse på sikkerhedsbetonet arbejde og trafik. Kort søvntid har også andre negative helbredsmæssige konsekvenser: medfører øget vægt og er formentlig forbundet med øget sygelighed via påvirkning af kroppens energiomsætning. Det er derfor vigtigt at fastholde tilstrækkelig søvn til at være udhvilet.

 

Døgnrytme (cirkadian faktor)

Døgnrytmen bestemmes primært af en lille region i hjernen kaldet den suprachiasmatiske nucleus (SCN), der er beliggende i hjerneregionen hypothalamus. I alle kroppens celler findes arvemasse (DNA) molekyler, der har rytmicitet, men den overordenede regulering foretages i SCN.

Den biologiske rytme er cirka 24 timer. Det biologiske ur reguleres dog dagligt under indflydelse af lys, da SCN modtager signaler fra øjnene. SCN sender signaler til andre regioner i hypothalamus, der regulerer vågenhed, temperaturregulation, hormoner m.v.

Yderligere afgår et kompliceret signalsystem til koglekirtlen (corpus pineale), der produrer ‘mørkehormonet’ melatonin, der er medvirkende i døgnrytmereguleringen.

Døgnrytmesystemet kan komme ud af fase for eksempel ved uregelmæssige sengetider, enten på grund af dårlige søvnvaner, ved skiftehold eller ved tidszoneskift -f or eksempel ved rejser på tværs af tidszoner.

Tidspunktet for etablering af søvn i forhold til døgnrytmen har også betydning for den opnåede søvn. For eksempel vil den spontane søvn være længere ved nattesøvn sammenlignet med tilsvarende start på søvn om morgenen. Det er derfor, at skifteholdsarbejdere ofte er mere trætte i begyndelsen af et skift.

 

Mængden af søvn

Behovet for søvn, er individuelt og varierer med alderen. Små børn har brug for meget søvn, mens behovet falder med alderen. Dog er søvnbehovet forholdsvis konstant efter 25-30 års alderen. Det gennemsnitlige søvnbehov for voksne er cirka 7½ time med store individuelle forskelle.

Generelt kan man sige, at man får tilstrækkeligt med søvn, hvis man føler sig udhvilet og ikke søvnig om dagen. Nogle mennesker kan klare sig med mindre end seks timers nattesøvn, mens andre har brug for ni timer eller mere. Begge dele kan betragtes som normalt, hvis der ikke i øvrigt er tegn på sygdom. Man bør sove regelmæssigt hver nat. Det er ikke optimalt, at man udvikler søvnmangel i løbet af ugen, for derefter at ’sove ud i løbet af weekend.

Søvnkvalitet

Søvnkvaliteten kan beskrives som den subjektive opfattelse af at være udhvilet og have sovet godt. Der findes forskellige skalaer til at bestemme den subjektive søvnkvalitet. Disse anvendes især til forskningsformål.

Den objektive søvnkvalitet kan bestemmes ved at måle de forskellige søvnstadier. Man ser især på mængden af dyb søvn og antallet af opvågninger i løbet af en nat. Der er ikke helt god sammenhæng mellem subjektive og objektive mål for søvnkvalitet. Man ved ikke helt hvorfor.

Søvnbehov og sundhed

Der er i dag stor viden om søvnens betydning. Vi ved, at søvn har betydning for hjernens opbygning, for varetagelse af mental funktion, for at nedsætte energi-behovet og for energi-opbygning (metabolisme). Der er i dag undersøgelser, der viser, at nedsat søvnkvalitet og søvnlængde har negative sundhedsmæssige konsekvenser.